Vi havde i en længere periode problemer med at få vores datter på 9 måneder til at falde i søvn og sove hele natten. Putningen tog meget lang tid og endte altid med et meget ulykkeligt barn og vi var oppe mange gange og i lang tid om natten – af og til flere timer.
Efter første behandling hvor Lizzi både behandlede og vi snakkede lidt om putteritual begyndte Bjørk at falde i søvn selv i sin seng. Hun har sovet igennem flere nætter fra ca. 20.30 til 5-6-tiden næste morgen og ellers er vi nede på en enkelt opvågning – ofte pga en fyldt ble eller behov for amning – og Bjørk falder hurtigt i søvn igen efterfølgende.
Det har været en fornøjelse at komme til Lizzi med Bjørk. Hun har en ro omkring sig der gør både mor og barn trygge og roligt og tacklede Bjørk så fint både da hun var helt rolig det meste af første behandling og da hun var noget mere urolig anden behandlingsgang.